En miniferie betyder oftest en ferie på 2-4 dages varighed. Det er blevet meget populært at tage på disse miniferier, da man ofte kan tage weekenden med og dermed kun får brug for et par feriedage. Hvis man har børn i skolealderen, er det også en fordel, at de ikke skal gå glip af en hel uges undervisning.
Bornholm er et af de mest populære steder i Danmark til en miniferie. Her findes flere kroer og hoteller som arrangerer miniferier inkl. transport fra København.
Det er de seneste år blevet rimeligt billigt at flyve til klippeøen i Østersøen. Der afgår daglige fly fra Kastrup Lufthavn og turen tager ikke engang en time. En anden mulighed er at sejle fra København eller at køre i bus til Ystad i Sverige og sejle herfra. Turen med færgen fra København er hyggelig og den sejler om natten, så man ikke spilder en dag på transport.
Der findes flere seværdigheder på Bornholm, som er værd at besøge. I Nord finder man byerne Allinge og Sandvig, som men årene næsten er vokset sammen. Her ligger Hammershus, som er en af de største borgruiner i Nordeuropa. I mere end 450 år var borgen centrum i bornholmernes historie.
Øst for Bornholm ligger Christiansø og Frederiksø der er forbundet af en hængebro. Her kan man se Christian den V’s gamle fæstning, der næsten ud, som da den blev anlagt i 1684. Øerne besøges hvert år af omkring 70-80.000 gæster.
På det sydlige Bornholm findes de skønneste strande ved Dueodde, som ofte omtales som Nordeuropas bedste. Dette område er det mest turist prægede på hele øen i sommermånederne. Af andre seværdigheder kan nævnes Almindingen, røgerierne, Paradisbakkerne, Joboland, Helligdomsklipperne samt De Bornholmske rundkirker.