Fyn

En miniferie kan være en dejlig måde at slippe for den travle hverdag, med eller uden børn. Oftest kan man få en del rabat, hvis man vælger at rejse i hverdagene.

Fyn ligger midt i Danmark og er et populært sted at tage på miniferie. Det er nemt at komme til fra resten af landet og øen byder på et væld af seværdigheder og flot natur. Især det nordlige Fyn har en vild natur omkring Æbelø, som er en ubeboet fredet ø med et vildt fugle og dyreliv.

Hvis man interesserer sig for slotte og herregårde, er Fyn noget for sig selv. Intet andet sted i Danmark ligger herregårdene nemlig så tæt som her. Der findes mere end 120 herregårde fordelt på Fyn og de 2 nærliggende øer Ærø og Langeland. Med de store marker, skove, alléer og stengærder er de en grundsten i det fynske landskab.

Den største seværdighed på Fyn er H.C. Andersens hus i Odense, som er den største by på Fyn og den 3 største i Danmark, kun overgået af København og Århus. Forfatteren H.C. Andersen som blev født i Odense den 2. april 1805, er den mest berømte Fynbo af alle og derfor findes der flere seværdigheder i Odense til ære for ham. Man kan f.eks. besøge hans barndomshjem, som i dag er lavet om til museum eller hvis man har børn, kan man tage en tur i Fyrtøjet, som er et kulturhus for børn. Her kan man nyde de levende fortællinger om Klods Hans og Lille Virgil i Fortællebrønden, eller blive forvandlede i Det Magiske Klædeskab, hvor der er kostumer og sminke til alle børn og barnlige sjæle.